Kopivarer - Hvad er lovligt og ulovligt?

Hvor går grænsen?

Det er ulovligt at handle med kopivarer erhvervsmæssigt. Derimod er det som udgangspunkt lovligt at købe kopivarer til privat brug – men der er gode grunde til at undgå kopivarer!

Privat brug eller erhvervsmæssig brug

Det er ulovligt at handle med kopivarer erhvervsmæssigt. 

Når du køber kopivarer til privat brug, har du ikke gjort noget ulovligt. Men du risikerer, at toldmyndighederne tilbageholder dine kopivarer, da det er ulovligt for sælgeren at sælge kopivarer. Sælgerens ulovlige salg til dig kan få den konsekvens, at du ikke får udleveret dine kopivarer. Toldmyndighederne kan nemlig tilbageholde varerne på vegne af dem, som ejer rettighederne.

Det er derfor ikke ulovligt, hvis du køber en kopitaske og alene bruger den privat. Vurderingen af om købet er sket til privat eller erhvervsmæssig brug, afgøres dog ikke af din egen subjektive opfattelse. Der skal foretages en konkret vurdering ud fra sagens faktiske omstændigheder. I sidste ende vil det være domstolene, der kan træffe endelig afgørelse om spørgsmålet.

For værker beskyttet af ophavsretten er det ulovligt at fremstille eksemplarer af værket erhvervsmæssigt, og det er også ulovligt at gøre eksemplarer tilgængelige for almenheden. I ophavsretsloven er området for den lovlige, private brug dog særligt begrænset i forhold til digitale værker. Der er mere information om de specielle regler for ophavsret på Kulturministeriets hjemmeside.

Varer der tilbageholdes af toldmyndighederne

Ved køb af kopivarer, som sendes fra et land uden for EU, er det vigtigt at være opmærksom på, at rettighedshaver kan kræve kopivarer destrueret efter, de er tilbageholdt af toldmyndighederne ved EU’s ydre grænse. Det gælder også i tilfælde, hvor en forbruger har købt kopivaren til privat brug. Destruktionen vil her ske på basis af sælgerens erhvervsmæssige og ulovlige salg af kopivaren.

Hvis en rettighedshaver har anmodet Toldstyrelsen om at undersøge varer, der kan krænke hans rettigheder, holder Toldstyrelsen et særligt øje med formodede kopivarer af det pågældende mærke. Toldstyrelsen sender sagerne videre til rettighedshaveren, hvis Toldstyrelsen finder varer, som de mistænker for at være kopivarer. Hvis rettighedshaver vurderer, at der er tale om kopivarer, er det op til rettighedshaver at forfølge sagen.

Hvis rettighedshaver vælger at forfølge sagen, er det som næste skridt relevant at afgøre, om der er tale om en erhvervsmæssig import. Erhvervsmæssig import af kopivarer er ulovligt og kan straffes med bøde eller fængsel, civile krav om erstatning og vederlag mm. samt destruktion. Reglerne om de forskellige sanktioner er beskrevet nærmere i afsnittet om konsekvens ved køb og salg af kopivarer.

I sidste ende er det domstolene, som afgør, om importen må anses for erhvervsmæssig ud fra sagens faktiske omstændigheder. Antallet af købte varer kan indgå i denne vurdering, men det er ikke nødvendigvis udslagsgivende.

Det er også domstolene, som i sidste ende afgør, hvad der efterfølgende skal ske med de pågældende varer, herunder om de skal destrueres, og hvem der skal betale for det. Hvis en forbruger har købt kopivarer over nettet, til privat brug, vil konsekvensen som hovedregel være, at kopivarerne destrueres. 

Læs mere om Toldstyrelsens sagsbehandling her.

6 gode grunde til at købe ægte

  • Vidste du?

    At næste gang du skal se en god film eller serie, kan du bruge FilmFinder.  Så får du præsenteret en lovlig tjeneste, som tilbyder den film/serie, du gerne vil se.

    Læs mere her

  • Vidste du?

    At handlen med falske varer udgør op til 2,5 % af verdenshandlen svarende til omkring 3.050 milliarder?

    Læs mere her

Konsekvenser ved køb og salg af kopivarer

Selvom det ikke er ulovligt at købe kopivarer til privat brug, risikerer du, at dine varer bliver tilbageholdt og destrueret af Toldstyrelsen. Hvis du handler med kopivarer erhvervsmæssigt, løber du en langt højere risiko, hvor bl.a. straf og erstatning kan være blandt konsekvenserne.

Destruktion kan ske, også selvom du køber til privat brug

Der kan ske destruktion af kopivarer, som er tilbageholdt af Toldstyrelsen ved indførsel fra et land uden for EU, uanset om du lovligt har købt kopivaren til privat brug. Rettighedshaverne kan i de tilfælde kræve destruktion på grund af sælgerens erhvervsmæssige og ulovlige salg af kopivarer.

Et eksempel herpå er ”Rolex-sagen” (Højesteretssag 361/2011), hvor en dansk forbruger havde købt en kopi af et Rolex-ur fra en kinesisk internetbutik. Uret blev tilbageholdt af de danske toldmyndigheder, og selvom forbrugeren havde købt kopiuret til privat brug, blev uret efterfølgende destrueret, uden erstatning til forbrugeren, på grund af internetbutikkens ulovlige erhvervsmæssige salg.

Erstatning

Hvis du handler med kopivarer erhvervsmæssigt, kan du blive dømt til at betale erstatning til rettighedshaveren. Erstatningen fastsættes som udgangspunkt til det tab, som den krænkede rettighedshaver har lidt, men kan også omfatte et rimeligt vederlag for den uberettigede benyttelse og godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Straf

Hvis du handler med kopivarer erhvervsmæssigt, kan du blive idømt en bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan stige til 6 års fængsel ved særligt grove overtrædelser. Bøde gives kun ved mindre overtrædelser.

Se også 6 gode grunde til at undgå kopivarer.

  • Vidste du?

    At for producenter af falske varer, er det profitten, der tæller. De bruger gerne billige, men sundhedsskadelige stoffer.

    Kopister behøver ikke tænke på deres omdømme eller kvalitet, da det er forbrugerne og originalproducenterne, som lider skade.

    LÆS MERE

  • Vidste du?

    At i dag forfalskes alle typer af produkter – f.eks. også kosmetik, legetøj, madvarer, lægemidler, elektronik, reservedele til biler etc.

      Læs mere her

Regler og begreber

Her kan du læse om de forskellige immaterielle rettigheder.

Når vi her på hjemmesiden bruger udtrykket ”kopivarer”, henviser det til produkter eller varemærker som er for nærgående efterligninger af andres virksomheders produkter eller varemærker, og som derfor krænker originalproducentens rettigheder. Det kan fx være krænkelser af varemærker, designs, patenter eller ophavsrettigheder. Den slags rettigheder kaldes tilsammen immaterielle rettigheder eller blot IPR (som er en forkortelse af det engelske ”Intellectual Property Rights”).

Immaterielle rettigheder er med til at fremme innovation og kreativitet i samfundet. Det skyldes, at den person eller virksomhed som f.eks. skaber kunst, malerier, musik, litteratur, opfindelser, designs, logoer mv. kan opnå en eneret til det skabte. Eneretten giver rettighedshavere mulighed for at tjene penge på det, som de har skabt. En opfinder kan f.eks. vælge at sælge sin opfindelse til en stor virksomhed. Eneretten forhindrer andre i at udnytte/stjæle ideen uden rettighedshaverens tilladelse. Eneretten varer i en vis periode og kan betragtes som en belønning for den kreative indsats ved skabelsen af produktet.

Eneretsbeskyttelsen er lovbestemt i blandt andet ophavsretsloven, varemærkeloven, designloven, patentloven m.v.

Ophavsretten omfatter litterære og kunstneriske værker, f.eks. musik, film, tekster og tegninger. Der er også ophavsret til edb-programmer. Brugskunst kan også være beskyttet af ophavsretten.

Ophavsretten opstår ved selve frembringelsen af værket og kan ikke registreres.
Ophavsretten til et værk gælder i 70 år efter ophavsmandens dødsår.

Spørgsmål og FAQ

Du kan også læse mere om ophavsret på Kulturministeriets hjemmeside.

Et varemærke har til formål at fungere som kendetegn for en virksomheds produkter eller for virksomheden som sådan. Varemærker kan f.eks. bestå af ord, figurer, slogans, bogstav- og talkombinationer, men det kan også være en særlig udformning af varen, f.eks. en parfumeflakon.

Du kan opnå eneret til et varemærke i Danmark ved at:

  • tage det i brug i Danmark,
  • registrere det i Danmark, eller
  • registrere det i EU.

Fordelen ved at registrere et varemærke frem for blot at tage det i brug er bl.a., at det er lettere at dokumentere rettigheden. En varemærkeregistrering gælder i 10 år og kan fornyes for 10 år ad gangen, så varemærkeretten principielt kan vare for evigt.

Du kan læse mere om varemærker på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.

Designbeskyttelse vedrører selve udseendet af et produkt eller en del af et produkt, f.eks. tøj, møbler eller mønsteret i en køkkenrulle.

Du kan opnå beskyttelse af et design i Danmark ved at:

  • tage det i brug i EU,
  • registrere det i Danmark, eller
  • registrere det i EU.

Både en dansk og en EF-designregistrering gælder i 5 år og kan fornyes fire gange, dvs. beskyttelsen kan gælde i op til 25 år. Den ikke-registrerede designret gælder i 3 år fra offentliggørelsen af designet. Beskyttelsen kan ikke udstrækkes udover de 3 år.

Du kan læse mere om design på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.

Med et patent beskyttes en teknisk effekt, men ikke en idé som sådan. Du kan f.eks. ikke opnå patent på selve idéen med at lave viskerblade, som ikke medfører striber på en bilrude. Du kan derimod opnå patent på den tekniske løsning af problemet, så viskerbladene ikke laver striber på ruden.

Du kan opnå patentbeskyttelse i Danmark ved at:

  • søge om og få udstedt patent i Danmark,
  • søge om og få udstedt patent i Europa (EPO), eller
  • søge om patent internationalt og videreføre ansøgningen i Danmark (PCT).

Beskyttelsen af et patent kan som udgangspunkt vare i op til 20 år fra ansøgningsdatoen.

Du kan læse mere om patenter på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.

Brugsmodelbeskyttelse ligner patentbeskyttelse, men sigter på mindre avancerede opfindelser. Formålet med brugsmodelbeskyttelse er at tilgodese de mindre virksomheders behov for at beskytte mindre opfindelser og tekniske frembringelser, der ikke opfylder kriterierne for patentbeskyttelse. Brugsmodelbeskyttelse er især almindeligt i forbindelse med landbrugsredskaber, møbelkonstruktioner og husholdningsartikler.

Du kan opnå en ret til en brugsmodel i Danmark ved at:

  • ansøge direkte om registrering i Danmark, eller
  • ansøge på basis af en international ansøgning om registrering i Danmark.

En brugsmodelregistrering gælder indtil 3 år fra indleveringsdagen og kan fornys for yderligere to perioder af henholdsvis 3 og 4 år. Det vil sige, at beskyttelse af en brugsmodel kan udstrækkes til i alt 10 år.

Du kan læse mere om brugsmodeller på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.

Geografiske indikatorer (GI) er en betegnelse, der anvendes på produkter, der har en bestemt geografisk oprindelse og besidder kvaliteter, omdømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt kan henføres til denne oprindelse. Oprindelsen kan være en lokalitet, en region eller eventuelt et land. Produktion af GI-produkter er underlagt certificeringskrav. GI'er kan have stor kommerciel værdi, og kan udsættes for krænkelse/forfalskning, og de er derfor beskyttet.

Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere vejledning om de 4 EU-forordninger, som regulerer de geografiske betegnelser

Herudover kan geografiske indikatorer under visse betingelser registreres som fællesmærker efter Fællesmærkeloven. Der findes mere vejledning herom på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.

Ulovlig tilgang til tv-kanaler (Cardsharing)
Fremstilling og salg af uautoriserede programkort (smart cards) og kortdeling (cardsharing), som giver ulovlig adgang til kodede tv-signaler, er strafbart. Forbuddet gælder også privat brug af sådant udstyr.

Et eksempel på cardsharing er, når flere husstande deler et abonnement til et kodet signal, fx et kodet tv-signal.

Smart cards og cardsharing / Ulovlig adgang til tv-kanaler

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed beskytter udbydere af kodede radio- eller tv-signaler mod udstyr, som kan give fri adgang til sådanne betalingsbaserede tjenester. Udbydere af on-demand tjenester er blandt andet omfattet og dermed beskyttet af loven.

I loven står der, at det er ulovligt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formålet er at give uautoriseret adgang til indholdet af et kodet radio- eller tv-program. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er heller ikke tilladt. Forbuddet gælder altså både aktiviteter, der kan medføre, at dekodningsudstyr bliver gjort ulovligt tilgængelig for brugerne, men også brugerens faktiske uautoriserede brug af sådanne enheder.

Bestemmelsen vil typisk ramme ulovlig tilgang til betalings tv-kanaler gennem brug af uautoriseret dekodningsudstyr som f.eks. uautoriserede programkort (smart cards). Men modtagelse af en krypteringskode via kortdelingstjenester via internettet (cardsharing) er også underlagt forbuddet.

I markedsføringslovens § 3 findes en bestemmelse om "god markedsføringsskik". Denne bestemmelse giver efter retspraksis en vis beskyttelse mod illoyal konkurrence, selvom markedsføring af et produkt ikke krænker en immateriel rettighed. Der er mere information om god markedsføringsskik på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Det er forskelligt, hvad der er beskyttet efter de enkelte love om disse rettigheder. Et produkt kan godt være beskyttet af flere rettigheder samtidig.

F.eks. er lægemidler en produkttype, der ofte er beskyttet af flere rettighedstyper. Selve lægemidlet kan være beskyttet af et patent, dels på en særlig fremgangsmåde til fremstilling af lægemidlet, dels på selve det aktive stof og dels på anvendelsen af lægemidlet. Tabletternes udformning kan være designbeskyttet. Endelig kan navnet på lægemidlet være beskyttet som varemærke.

Eneretslovene, herunder lovene om ophavsret, varemærkeret, designret mv. indeholder alle regler om bøde-og fængselsstraf. Ved særlig grove krænkelser af eneretslovene finder straffeloven anvendelse (§299b). Strafferammen er her op til 6 års fængsel.

Gæt engang

Må du gå ned i en kopibutik og bede dem om at lave en kopi af f.eks. en lærebog?